Hos Swim & Fun har vi specialiseret os i distribution af pools til haven. Alle Swim & Fun pools leveres som komplette poolpakker med filtersystemer tilpasset poolens størrelse samt sikkerhedsstige, slange skimmer og manualer på nordiske sprog.

Badebassiner og pools

Alle Swim & Fun’s poolpakker indeholder pool, stige og komplet vandbehandlingsanlæg afstemt til poolens størrelse. Manual på nordiske sprog medfølger ved alle pools.

Vi anbefaler altid at bruge et bunddækken for at sikre poolens liner mod skarpe småsten og trærødder. Dermed opnås en længere levetid. Bunddækkener er ikke inkluderet i pakken.

Spar på forbruget af vandplejemidler og hold samtidigt badevandet varmt med et isolerende sommercover. Læs mere om de forskellige muligheder her.

 

Pool covers og bunddækken

Der findes pool covers til flere forskellige formål.

Et sommercover med termofunktion vil holde den lune badetemperatur oppe, når poolen ikke benyttes i badesæsonen. Det er desuden et must, hvis du opvarmer badevandet f.eks. med solvarme eller med en energieffektiv varmepumpe til poolvand.

Et vintercover med wirelås giver sikkerhed mod uønsket adgang til poolen, når den ikke benyttes. Det beskytter samtidigt vandet mod snavs fra luften og forhindrer at sollys kan trænge ned i vandet og give grobund for alger. Vintercoveret kaldes også et all-season cover, for det kan med fordel anvendes hele året rundt i perioder, hvor der ikke bades i poolen.

Vi anbefaler altid at benytte et bunddækken under poolen, så lineren eller plastpoolen beskyttes bedst muligt mod skarpe småsten og trærødder. Bunddækkenet er produceret i et fibertex materiale, der ikke kan rådne og samtidig gør et bunddækken poolen mere behagelig at bevæge sig rundt i.

 

Pool liners

Er uheldet ude, og er din liner (inderdug) blevet utæt, kan den heldigvis erstattes med en ny. Vi har separate linere til alle linerpools i vores sortiment.

Filtersystemet
Poolens filtersystem holder vandet mekanisk renset for fysiske urenheder og bidrager således i høj grad til at holde badevandet klart. Det er meget vigtigt at filtersystemets kapacitet er afstemt til poolens størrelse. Filterets kapacitet må meget gerne være lidt større end poolen kræver det, men det må aldrig være underdimensioneret. Mange problempools skyldes et underdimensioneret filtersystem. Har du et lille filtersystem med såkaldte filterpatroner i lamelpapir, så vil du typisk ofte opleve problemer med uklart vand, specielt i den varme tid, hvor der bades ofte og behovet for filtrering samtidig stiger.

Opgraderer du i disse tilfælde din pool med et filtersystem med større kapacitet og benytter du f.eks FilterBalls, som giver en finere filtrering, så vil du opleve at vandet bliver markant klarere og også langt nemmere at holde. Samtidig formindskes den nødvendige tilsætning af vandplejemidler og filteranlægget behøver typisk ikke at køre i lige så mange timer. Filteranlæg findes i flere forskellige størrelser og typer, så det er helt sikkert også muligt at finde en model, der passer godt til dit badebassin.  

 

Pumper

For at opretholde en god vandkvalitet, så skal cirkulationspumpen som minimum kunne klare at alt vandet i poolen kan blive cirkuleret gennem poolfilteret på maksimalt 5 timer. Det er vigtigt at pumpens kapacitet er afstemt med filteret størrelse. Er pumpen for kraftig til filteret så vil vandet f.eks blive filtreret mærkbart dåligere og vandkvaliteten vil falde.  Swim & Fun har pumpemodeller til både fritstående og nedgravede pools, herunder pumper både med og uden timerfunktion, samt frekvensstyrede pumper, der er særligt  energibesparende og stille i brug.

 

Solbrusere

Du tilfører poolvandet 200 gange flere bakterier, hvis du hopper i poolen uden af skylle dig under en bruser først. Derfor er en havebruser en rigtig god idé. Samtidig er en havebruser en dejlig praktisk foranstaltning, så du slipper for at skulle igennem huset iført vådt badetøj.

Og hvorfor så ikke vælge en havebruser, hvor vandet er opvarmet af solens stråler helt gratis. Vores solbrusere er nemme at opstille og skal blot tilsluttes en haveslange.

Swim & Fun sortiment i tilbehør er enormt

Der er solbrusere, bundnet og overfladenet, poolbørster, bundsugere, teleskopstænger, backwash slanger, by-pass kit set, UV lyssystemer, filtersystemer og skimmerposer, adaptere og ventiler, poollys og robotter, skimmere og slanger, pooltermometre, isbeskyttere, vinterpropper og meget mere.

 

Fittings

I denne kategori finder du diverse PVC fittings til din pool. F.eks. albue fitting, gennemføring eller returløb til stålpool. Det er også her du finder slangestudser til montering af poolslanger.

 

Startpakker og alt-i-ét produkter

Det vigtigste fokus hos Swim & Fun er, at det skal være nemt og enkelt at opretholde rent og klart poolvand. Derfor har vi udviklet et sortiment af startpakker og alt-i-et vandpleje produkter, som gør processen så let som mulig for dig som poolejer.
Vores alt-i-ét produktsortiment består af produkter både med og uden klor. F.eks. vores KiddyPool klorfri  vandplejemiddel til soppebassiner. Vores populære og meget sikre EasyPool dispensere med indstøbte plejemidler, så al kontakt med vandplejemidlerne kan undgås. Vores praktiske 200g MultiKlor tabletter til større pools og badebassiner.  Den ultimative, unikke brusetablet CombiTabs til at vedligeholde klorfrit poolvand. Og sidst men ikke mindst vores premium MultiMate alt-i-ét tablet på 250g til store pools på over 20.000 liter.

I sortimentet indgår også flere startpakker med alle de vandplejemidler, du behøver som ny pool- eller spaejer.

Fælles for dem alle er, at de er kombineret til effektivt at desinficere og opretholde rent og klart poolvand.

 

Bundstøvsugere

Til pools over 15.000 liter kan du ikke undvære en bundstøvsuger. Der findes både de manuelle af slagsen, der monteres på en teleskopstang og de automatiske robotter, som klarer rengøringsopgaven helt selv. Se vores udvalg af bundstøvsugere og poolrobotter her.

Vælger du den manuelle bundsuger, skal den tilsluttes et eksternt filtersystem via poolens vægskimmer. Den automatiske poolrobot behøver ikke tilslutning til dit filtersystem, men skal blot forbindes til en stikkontakt, for at rense din poolens bund og, efter model, også poolvæggen.